| |
|

Kabaretmusik fra den tyske mellemkrigstid
Comedian Harmonists’ virtuose og smægtende sange
Marlene Dietrichs repertoire
Kurt Weill songs
usw.
Der Traum bleibt wahr - Kabaretmusik fra den tyske
mellemkrigstid
Die reife Boy-Band kehrt zurück, jetzt noch reifer!
Det modne boyband og den forførende gæstestjerne Helene Gjerris byder velkommen til en ny runde festlig og
finurlig kabaretmusik med stænk af alvor. Kopenhagen Kabarett med Helene Gjerris, Jacob Heide Madsen,
Kasper Højby Nielsen, Jakob Soelberg, Jürgen Schoop og Henrik Metz
byder i sin 3. forestilling på en 5 retters musikalsk menu med
| |
- en ekslusiv selektion af 20’ernes og 30’ernes største chansonkomponist Friedrich Hollaenders sange
- sanserne skærpes med en række vinkler på krigens fascination og gru
- vi krydrer med en serie af amerikanske Kurt Weill-succes’er
- og behager med et langt potpourri af den store operettemester Robert Stolz
- som altid kildrer vi med elegante virtuose Comedian Harmonists amuse-bouches spredt ud gennem programmet
|
|
Kopenhagen Kabarett |
Comedian
Harmonists – Der Hintergrund |
Hvad
kildrer skønnere i øregangen end herrestemmer, der i tæt harmoni
synger indsmigrende melodier i brillante arrangementer?
Og så på tysk? Wenig!
Kopenhagen Kabarett, 5 erfarne herrer, der kan mere end
kasserollebøjningen, debuterede for et meget veloplagt publikum i
Literaturhaus på Nørrebro ved fire forestillinger i maj 2005.
Gæst var den foruroligende skønne Helene Gjerris.
Billetterne blev revet væk, Literaturhaus måtte købe nye stole!
Brandregulativer forhindrede mange kabarethungrende københavnere i at
opleve den bedste musik fra 20’ernes og 30’ernes Berlin.
I oktober 2005 vendte Kopenhagen Kabarett og Helene Gjerris tilbage,
endnu modnere, med nye sange og et let koreograferet show. Igen blev
alle billetter udsolgt på et øjeblik.
Kopenhagen Kabaretts basis er sange fra den berømte berlinergruppe
Comedian Harmonists. Dauerbrenner som Mein kleiner grüner Kaktus,
Veronika, In der Bar zum Krokodil, der gik verden rundt i slutningen af
20'erne.
Her er virtuose stemmer og brusende klaverspil, smægtende tenorklang og
raffineret baskomik.
Helene Gjerris synger, akkompagneret af herrerne og alene, sange fra
Marlene Dietrich, Zarah Leander og Lotte Lenyas repertoire.
Man kunne i april 2006 også opleve Kopenhagen Kabarett i Kurt Weill og
Berthold Brechts Die sieben Todsünden med den store tyske sopran Anja
Silja og Odense Symfoniorkester, dirigeret af Paul Mann.
Kopenhagen Kaberett besøgte herefter Hofteatret i Teatermuseet med 4
teaterforestillinger i maj 2006.
Ved musikfestivals har Kopenhagen Kabarett nu optrådt overalt i Danmark og ensemblet blev for alvor landskendt, da studieværten Frantz Howitz inviterede Kopenhagen Kabarett og tv-seerne til "Musikalsk talkshow" i dk-4 tv. Programmet blev genudsendt
adskillige gange og kunne også opleves nytårsaften 2007. Efter en "debut" i Tyskland skrev Flensborg Avis: "kommer
du forbi en teatersal, hvor Kopenhagen kabarett optræder, så køb en billet med det samme " . ( 5 teatermasker )
CD ist da.
Kopenhagen Kabaretts første CD fik følgende modtagelse:
"20'ernes fuldfede berlinerkabaret opdateret med ynde og omsorg. Det er ufattelig morsomt og perlende musikalsk."( Lene Krygeri Fyns Stiftstidende)
+++++
Jyllandspostens John Christiansen deler fire stjerner ud og konkluderer:
"Er Surrabaya-Johnny nogensinde gjort bedre end af Helene Gjerris her?"
www.helenegjerris.dk
www.exlibris.dk
Die Biographien
Lydklip
i MP3-format
|
I Berlin i 1927 dannede den jødiske sanger
og arrangør Harry Frommermann en gruppe, som satte Europa på den anden
ende. Midt i arbejdsløshed og depression samlede han 5 unge sangere med
fleksible stemmer og fandt også en dygtig pianist til gruppen.
Filmdivaen Asta Nielsen lod dem øve i sin salon og efter et halvt års
intens træning debuterede de som Comedian Harmonists. Med deres
elegante og vittige arrangementer af schlagere og klassiske værker opnåede
de en popularitet på linje med Beatles’ i 60’erne og Abbas i
70’erne. Koncertsalene var udsolgt og deres mange plader blev revet væk.
Sangerne havde både virtuose og sødmefulde stemmer, men det var
gruppens præcise sammensang, de avancerede harmoniske arrangementer og
de mange raffinerede humoristiske pointer der gjorde dem til noget helt
særligt.
Comedian Harmonists turnerede også i hele Europa. Deres popularitet
var så stor, at de som en af de få grupper med jødiske deltagere (3
var jøder, 3 var ikke) fik lov at fortsætte med at optræde i nogen
tid efter Hitlers magtovertagelse i 1933.
I 1935 var det slut. De tre jøder måtte flygte fra Tyskland. De tre
andre ønskede ikke at rejse med og gruppen blev splittet i to. Begge
grupper skabte nye ensembler, men den oprindelige magi eller kemi opnåede
de aldrig.
Comedian Harmonists blev genopdaget i Tyskland i slutningen af
70’erne, hvor der blev produceret en dokumentarfilm med de 5
overlevende fra gruppen. Der blev siden lavet en spillefilm om deres
liv, deres plader er genudgivet på CD og en del af deres sange er også
udgivet på noder.

|
|
Robert Stolz
|
Robert Stolz (1880-1975) er det 20. århundredes mest elskede østrigske komponist. Han skrev over 60 operetter, filmmusik, schlagere som Mein Liebeslied muss ein Walzer sein, Adieu, mein kleiner Gardeoffizier, Wien wird schön erst bei Nacht og en enkelt opera. Som kapelmester uropførte han mange af egne værker og også bl.a. kollegaen Franz Léhars udødelige Den glade enke.
Stolz var en stor modstander af de nazistiske jødeforfølgelser. Det lykkedes ham fra 1933-1938 i 21 kørsler med sin enorme sorte limousine at smugle en række jøder og andre forfulgte ud til sikkerhed i Østrig.
Efter nazisternes overtagelse i Østrig emigrerede Stolz selv til USA, hvor hans filmmusik blev nomineret til flere Oscars. Han vendte i 1946 tilbage til sit elskede Wien, hvor hans æresgrav på Zentralfriedhof ligger umiddelbart ved siden af præsidentgravene.
|
|
Friedrich Hollaender |
Friedrich Hollaenders (1896-1976) utroligt iørefaldende melodier til tvetydige tekster gør ham til et meget interessant bekendtskab.
Efter 1. verdenskrig blev den multimusikalske Hollaender hurtigt en ledende skikkelse i Berlins meget aktive kabaretliv. Han arbejdede blandt andet med forfatteren Kurt Tucholsky, i Max Reinharts berømte kabaret Schall und Rauch og dannede i 20’erne også sine egne kabaretensembler og –teatre.
Hollaenders samarbejde med instruktøren Josef v Steinberg og Marlene Dietrich i filmen ’Der blaue Engel’ med med de berømte sange ’Die fesche Lola’ og ’Ich bin von Kopf bis Fuss’ blev et foreløbigt højdepunkt for Hollaender.
På grund af sin jødiske afstamning måtte Hollaender forlade Tyskland efter nazisternes magtovertagelse. Han kom til Hollywood, hvor han fortsatte sin karriere. I 1955 kom han tilbage til Tyskland og levede resten af sit liv i München.
|
|
|
Kurt Weill |
Kurt Weill (1900-1950) er en af det 20. århundredes største komponister af scenemusik. Han mødte i midten af 1920’erne forfatteren Bertolt Brecht og resten er meget levende teaterhistorie.
Sammen med Brecht skrev Weill mellem 1928 og 1933 ni store stykker, blandt andre Laser og Pjalter, Mahagonny og Die sieben Todsünden. Weills evne til at skrive iørefaldende musik irriterede Brecht noget, da han mente det kunne tage opmærksomheden fra de geniale politiske tekster.
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 måtte Kurt Weill flygte fra Tyskland og fandt via Paris og London vej til Broadway i New York. Her tilegnede han sig hurtigt det lokale musiksprog og komponerede før sin tidlige død en række Broadwaysucceser.
Sangere og instrumentalister fra Louis Armstrong og Frank Sinatra over The Doors og PJ Harvey til Ute Lemper, Gisela May, Max Raabe, Dee Dee Bridgewater og Marianne Faithfull har taget Kurt Weills stedsegrønne musik til sig.
Helt i Weills ånd har de tilpasset hans musik deres musikalske genier så mange ikke aner hvor musikken de er vilde med faktisk stammer fra.
Han giftede sig (2 gange!) med skuespillerinden og sangerinden Lotte Lenya. Lenyas uforlignelige foredrag med den meget tyske stemme, uanset hvilket sprog hun ellers sang på og hendes utrættelige arbejde i Kurt Weill Foundation har i høj grad medvirket til hans sanges udbredelse.
|
|
|
Auf deutsch |
Auf englisch |
Kopenhagen Kabarett - die reife Boy Band – besteht aus vier Sängern und einem Pianisten. Gast Star ist die verführerische Mezzosopranistin Helene
Gjerris.
Kopenhagen Kabarett führt Musik der 20’er und 30’er Berliner Kabarettszene
auf.
Basis der Gruppe ist das Repertoire der Comedian Harmonists, die Berliner Männergruppe die 1927-1935 einen Ruhm erreichte der vielleicht noch größer war als der von den Beatles in den 60’ern.
Die Comedian Harmonists sangen eine Mischung der tagesaktuellen Popmusik, von klassischer Musik, Imitationen von
Orchesterstimmen, alles ganz virtous und harmonisch sehr gewagt für ihre Stimmen
arrangiert.
3 der Sänger waren Juden aber wegen ihrer enormen Popularität konnten sie in den ersten Nazijahren
auftreten.
1935 mußten die jüdischen Sänger jedoch Deutschland verlassen und die Gruppe wurde in 2 weniger erfolgreiche neue Gruppen
geteilt. |
Kopenhagen Kabarett – the mature boy band – consists of four singers and a pianist. Guest star is the seducing mezzo soprano Helene
Gjerris.
Kopenhagen Kabarett performs from Berlin in the 20's and 30's, the base is the repertoire of the male group Comedian Harmonists, who 1927-1935 rocketed to a unimaginable degree of
fame.
Comedian Harmonists performed a mix of the day's pop music arranged for their voices, classical music, orchestra instruments imitation all daringly harmonized with very virtuoso voice parts.
Even though 3 of the singers were Jewish they were allowed to perform quite a while in the Nazi period, because of their immense popularity.
In 1935, the Jewish singers had to leave Germany and the group was divided into two, less successful units.
Helene Gjerris sings songs from Zarah Leander, Marlene Dietrich, and Lotte Lenya's repertoire, solo and accompanied by Kopenhagen
Kabarett. |
|
|
|